Influenza er en infektion i luftvejene, som skyldes influenzavirus.
Alle over 65 år tilbydes gratis vaccine mod influenza-virus. Dette foregår i vaccinationscentre. Man kan booke tid på vacciner.dk og hvis spørgsmål kontaktes vaccinations hotline på tlf 70 20 42 33.
Sygdommen kommer ofte i epidemier som forekommer stort set hvert år i vintermånederne fra december til marts.
Epidemierne optræder lidt forskelligt fra år til år.
Klinikken tilbyder gratis influenzavaccination til personer i risiko for alvorlig influenza sygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til følgende risikogrupper:
- Alle personer der er fyldt 65 år
- Personer der lider af kroniske sygdomme som:
- Kronisk lungesygdom
- Hjerte- og karsygdom (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
- Diabetes 1 eller 2
- Medfødt eller erhvervet immundefekt
- Påvirket respiration pga. nedsat muskelkraft
- Kronisk lever- eller nyresygdom
- Andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Førtidspensionister
- Immunsupprimerede og deres husstandskontakter efter lægelig vurdering
- Børn på 2-6 år
- Gravide i 2. og 3. trimester
- Sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza
- Børn og voksne med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Svært overvægtige med BMI>35