Privatlivspolitik for patienter

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Læge Tina Møller Hare, Ellemarksvej 4, 4600 Køge, CVR 39448114 behandler og videregiver dine personoplysninger.

I forbindelse med vores samtale, undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Læge Tina Møller Hare som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.

Typer af oplysninger

Læge Tina Møller Hare indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger:

  • Stamoplysninger med navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, stilling, arbejdsrelationer og uddannelse.

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):

  • Helbredsoplysninger. Ved helbredsoplysninger forstås journaloplysninger vedr. diagnostik, undersøgelse og behandling af patienten, medicin, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningssvar, attester, henvisninger, øvrige helbredsoplysninger indsamlet via korrespondancer med dig i forbindelse med e- og videokonsultationer m.v.
  • Herudover etnisk oprindelse, religiøse overbevisning, kønsidentitet, seksuelle orientering samt oplysninger om strafbare forhold.

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier herunder modtagelse og formidling af nødvendige patientoplysninger mellem sundhedspersoner, f.eks. bookede aftaler, diagnoser og behandlingsplaner
  • Afholdelse af videokonsultationer, hvis relevant
  • Eventuel anvendelse af billedmateriale, hvis relevant
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til regionerne fx kliniske kvalitetsdatabaser og Sundhedsdatastyrelsen til kvalitet, forskning og administration
  • Rekvisition af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Administrationsformål, herunder ved kliniklukning, afregningsformål og indberetninger
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
    • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse, der er baseret på samtykke.

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles og behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(b) (c) og (h).
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, kap. 1, samt sundhedslovens kap. 9, jf.databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(c) og 9(2)(b).

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, kan dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb
    • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt
    • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
  • RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser)
  • Offentlige myndigheder, fx Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK.
  • Ved deltagelse i forskningsprojekter eller kliniske forsøg kan dine personoplysninger videregives til samarbejdspartnere i forskningsprojektet.
  • I andre tilfælde kan personoplysninger videregives til pårørende eller forsikringsselskaber.

Det juridiske grundlag for videregivelse af dine personoplysninger er følgende:

  • Andre sundhedspersoner: Vi kan videregive dine personoplysninger til andre sundhedspersoner i forbindelse med og efter behandling af dig uden dit samtykke, jf. sundhedslovens § 41, stk 2, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(h) og art. 6(1)(c), f.eks. fordi det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelse sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. I de tilfælde, hvor dit samtykke er påkrævet forud for videregivelse til andre sundhedspersoner, videregives dine personoplysninger alene til andre sundhedspersoner med dit forudgående samtykke, jf. sundhedslovens § 41, stk 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a) og art. 9(2)(a).
  • Kliniske kvalitetsdatabaser: Kliniske patientdata kan videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v., jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(b) og art. 6(1)(c). Personoplysninger kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Offentlige myndigheder: Vi kan videregive personoplysninger til offentlige myndigheder, f.eks. Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når vi er forpligtet hertil i medfør af en specifik lovgivning, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(b) og art. 6(1)(c).
  • Regionale afregningskontorer: Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksis, jf. sundhedslovens § 60.
  • Forskningssamarbejde/kliniske forsøg: Oplysninger kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt eller et konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, når der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af klinisk afprøvning af medicinsk udstyr m.v. eller lov om klinisk forsøg med lægemidler, jf. sundhedslovens § 46, jf. databeskyttelsesforordningens art 9(2)(j) og art. 6(1)(e).
  • Fælles Medicin Kort: Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3, jf. databeskyttelsesforordningens art 9(2)(a) og art. 6(1)(a).
  • Øvrigt:
    • Du har som patient indsigtsret til dine egne oplysninger.
    • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
    • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
    • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).

Overførsel af personoplysninger til databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos følgende modtagere, herunder vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.:

  • EG
  • IP-Nordic
  • KiAP (digitale forløbsplaner)
  • DMDD, Webreq og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer)
  • Sundhedsdatastyrelsen (herunder Det fælles medicinkort og Det danske vaccinationsregister)
  • Sundhedsdatanet og VANS (herunder private hospitaler)
  • PLSP A/S, MultiMed (henvisningshotellet samt videokonsultationer)

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 35 pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste optegnelse i patientjournalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Dine rettigheder

Du har ifølge databeskyttelseslovgivningen visse rettigheder, som vi er forpligtet til at oplyse dig om, herunder retten til indsigt i personoplysninger og i særlige tilfælde ret til at få ændret ukorrekte oplysninger, ret til at få slettet oplysninger, ret til at få begrænset oplysninger, ret til dataportabilitet samt ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne.

Vi skal gøre dig opmærksom på, at dine rettigheder er begrænset af den lovgivning, som gælder for praktiserende læger, herunder f.eks. journalføringsbekendtgørelsen, der i § 14 bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene foretages rettelse / tilføjelse.

Du har ret til at indgive en klage til datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på 56 63 194 8.

Adresseoplysninger på klinikken:

Læge Tina Møller Hare

Ellemarksvej 4

4600 Køge

Dato: 26. marts 2024